Vi har i dag haft et zoom møde Sanne, Theis og jeg. Michael kunne desværre ikke være til stede, da han havde undervisning. Vi har drøftet følgende:
Mettes praktikumudfordring. Hun har efter nærmere overvejelse skiftet problemstilling, da hun har observeret nogle forskellige udfordringer i sidste uges undervsining. Dette blev drøftet på mødet og vi talte i den forbindelse om:
- Elevmotivation
- Elevernes skolemæssige færdigheder og niveau, ift. "er eleverne gearet til opgaven?" Er de klædt godt nok på?
- Hvilke læringsstile har den enkelte elev?
- Eleverne siger et, og mener i virkeligheden noget andet. eks. "Dette gider jeg ikke/Dette giver ikke mening/Hvad skal jeg bruge det til. Kan oversættes til: Jeg forstår ikke opgaven, derfor ved jeg ikke hvordan jeg skal løse den.
- Vi talte om Theis' praktikumudfordring som omhandler transfer fra teori til praksis igennem QR koder, igen motivation. Hvordan får vi eleverne opmuntret til at gøre deres bedste. Er der nogen gange gruppedynamik i klasserne der betyder at laveste fællesnævner bliver toneangivende?
- Hvordan kan vi opmuntre eleverne til at reflektere over den stillede opgave istedet for bare at producere. Theis påpegede at det er en problematik, da det ligger dybt i mange håndværks knoglemarv; Se at blive færdig og kom videre til næste opgave.
- Vi talte om at det var særdeles vigtigt, kun at bruge digitale platforme hvor det giver mening. Eleverne kan meget hurtigt isolere sig ved hver sin skærm i et klasselokale og så tordne derud af, uden at få opvelsen af et fælles læringsrum, hvor vi taler om det lærte og hænger opgaven op på et egentligt læringsmål som eleverne skal forstå.
- Afsluttende blev vi enige om at lege "fluesmækkerleg med balloner ved næste undervisningsgang, da vi har aktiviteten.
Super fint referat Mette - synes vi fik vendt rigtig mange problemstillinger på vores zoom-møde. Det er i hvert fald vigtigt for mig at den digitale læring skal gi' mening i den enkelte undervisningsaktivitet - tror man skal være meget kritisk, så det ikke bliver det eneste saliggørende at hver elev/kursist lever hver deres liv bag hver deres skærm ..... Jeg har oplevet det så mange gange i løbet af min tid som folkeskolelærer at lave udviklingsarbejde og få "alt til at passe ind i nye rammer" - og helt ærligt har det alt sammen ikke givet lige meget mening....
SvarSlet