tirsdag den 27. oktober 2020

lørdag den 24. oktober 2020

Midlertidig synopsis

 

Københavns Professionshøjskole

 

 

 

Synopsis:

Kan jeg udarbejde et undervisningsforløb på den digitale læringsplatform Moodle, der motiverer til fordybelse.

 

 

Eksamensopgave modul 8 ”Digitale Teknologier”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejleder: Hanne Søgaard

Studerende: Mette Rasmussen

Antal typografiske enheder: 2397

Dato:

 

Kontekst og læringsteoretisk problemstilling

I min undervisning har jeg ofte flere faggrupper samlet. Dette betyder at jeg skal være skarp på mine didaktiske overvejelser i forbindelse med undervisningens planlægning. Jeg evaluerer mine undervisningsforløb, men alligevel er der en tilbagevendende problematik der viser sig, uanset hvilke hold jeg underviser.

Nogle af mine elever er færdige med de givne opgaver, på så kort tid at de umuligt kan have gået i dybden med den stillede opgave. De arbejder ofte med meget forskellige opgaver efter deres fagspeciale. Dette gør det svært at lave en undervisning der lægger sig op til et praksisfællesskab, hvor eleverne vidensdeler og fremlægger for hinanden. Jeg kan ikke nå på en enkelt undervisningsgang at nærlæse deres opgave for at vurdere om de er færdige eller ej, hvilket igen fører til at de pågældende elever sidder og laver ingenting. Ofte forstyrrer de andre elever der har faglige udfordringer og som derfor behøver ekstra hjælp.

 Jeg har brug for at udvikle opgaver eleverne kan sidde med selvstændigt, eller som gruppe og hvor en løst opgave kan verificeres med et tjek/test. Måske lidt som et spil, hvor man først kommer til næste bane, hvis den pågældende opgave er gennemført. På den måde kan det tænkes, at eleverne i højere grad nudges til at arbejde koncentreret og grundigt med stoffet.

 

Valg af læringsteori

Jeg har valgt at bruge Knud Illeris og Etienne Wenger.

Valg af didaktisk model

Jeg har valgt at benytte Hiim og Hipppes didaktiske relationsmodel.

 

Valg af teknologi

På Euc Nordvestsjælland benytter vi Moodle som digital læringsplatform. Jeg vil bruge denne til at udarbejde opgaver der skal løses trin for trin. Ud over dette vil jeg arbejde med Thinglink, video og lyd.

 

 

 

 

 

 

Anvendt litteratur:

·       Illeris Knud Læring. Kap. 3 Læringens processer og dimensioner. Roskilde Universitetsforlag 2006

·       Dohn Nina Bonderup & Lars Johnsen. S. 43-90 E-Læring på web 2.0. Frederiksberg samfundslitteratur

·       Wenger Etienne Praksisfælleskaber Hans Reitzels forlag 2003 kap. En social teori om læring.

·       https://kimtaekker.wordpress.com/himm-og-hippes-didaktiske-relationsmodel/

 

 

 

 

 

 

 

1. vejledning 10. november kl.08:30 M. Hanne Søgaard

 

 PRAKTIKUM-NOTATET

 

 

Navn: Mette Rasmussen

Arbejdsplads: Euc Nordvestsjælland

Undervisningsfag/niveau: Almenlærer dansk og engelsk

 

Praktikum-udfordringen. ”Den spidse”    

 

 

I min undervisning oplever jeg ofte, at nogle elever allerede erklærer opgaven for færdiggjort meget kort tid efter den er stillet. 

 

 

 

 

 

”Den udfoldede beskrivelse”  
Hvordan viser problematikken sig?
For hvem er den et problem?
Hvad er din interesse i at få den løst?

I min undervisning har jeg meget ofte flere faggrupper samlet. Dette betyder at jeg skal være meget skarp på mine didaktiske overvejelser i forbindelse med undervisningens planlægning. Jeg evaluerer løbende mine undervisningsforløb, men alligevel er der en problematik der ofte viser sig, uanset hvilke hold jeg underviser.

 

Nogle af mine elever er færdige med de givne opgaver, på så kort tid at de umuligt kan have gået i dybden med den stillede opgave. De arbejder ofte med meget forskellige opgaver, der passer til deres fagspeciale. Dette gør det svært at lave en undervisning der lægger sig op til et praksisfællesskab, hvor eleverne vidensdeler og fremlægger for hinanden. Jeg er heller ikke helt sikker på at det vil løse problemet, da de pågældende elever stadig vil erklære sig ”færdige” som gruppe. Jeg kan ikke nå på en enkelt undervisningsgang at nærlæse deres opgave for at vurdere om de er færdige eller ej, hvilket igen fører til at de pågældende elever sidder og laver ingenting. Ofte forstyrrer de andre elever der har faglige udfordringer og som derfor behøver ekstra hjælp.

 

 

Jeg har brug for at udvikle typer af opgaver eleverne kan sidde med selvstændigt, eller som gruppe og hvor en løst opgave kan verificeres med et tjek/test. Måske lidt som et spil, hvor man først kommer til næste bane, hvis den pågældende opgave er gennemført. På den måde kan det tænkes, at eleverne i højere grad nudges til at arbejde koncentreret og grundigt med stoffet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

tirsdag den 6. oktober 2020

 I dag har vi været på SOSU H og set div digitale undervisningsmidler. Vi fik et kort indblik i hvordan man kan bruge bla. green screen, VT, beebots m.m. Det var ganske interessant, dog skal man holde sig for øje hvad målet skal være med de forskellige teknologier i undervisningen. 

Tilbage på KP kl. 13.00 Her fik vi vist et eksempel på en eksamensopgave, vi så på web 1 og 2.

tirsdag den 29. september 2020

SAMR model over arbejde med jobansøgning

 Jobansøgning

 Mine elever på GF1 dansk, skal skrive jobansøgninger som de skal bruge, når de skal ud og søge lærerplads. Jeg bruger den digitale platform Moodle. Her ligger alle elevernes opgaver,også denne under temaet jobansøgning og Cv. 

Jeg har tidligere oplevet at eleverne har svært ved at finde ud af hvordan de rent praktisk skriver ansøgningen. Derfor har jeg selv udarbejdet en eksemplarisk en af slagsen og designet den som en thinglink. Denne kan de så bruge som redskab til at forstå hvordan ansøgningen er opbygget og hvad der skal være med som et krav.

det skal dog lige siges at jeg forinden har undervist eleverne i forskellige typer ansøgninger og Cv. Desuden har eleverne arbejdet i grupper efter Cooperative Learning modellen med forskelllige øvelser omkring hvad man kan skrive i en ansøgning om sig selv og sine kompetencer.

Jeg har valgt at bruge SAMR- modellen til at anskueliggøre hvordan jeg har sat opgaven op. 

Jeg har gjort mig overvejelser over hvorfor eleverne skal lære dette:

Læringscentrering HVORFOR: Eleverne skal kunne formulere en ansøgning, således at de kan få en lærerplads og komme igang med deres uddannelse.

Forventsafklaring HVAD: Jeg vil lære eleverne at skrive en ansøgning som de kan bruge fremadrettet i deres arbejdsliv med de givne regler og rammer der er. Endvidere vil jeg lære eleverne at  være i stand til at kommunikere den ud til den rette modtager i det sprog der passer til.

Teknologiparathed: Jeg har lavet en eksemplarisk jobansøgning, designet den som en thinglink og lagt den ind i elevernes Moodle platform under Jobansøgning og Cv. 

Herefter har jeg vist eleverne hvordan man bruger thinglink systemet således at de selv kan sidde og læse ansøgningen, trykke på prikkerne og læse de forskellige forklaringer. 

Substution: Eleverne bruger Moodle platformen, istedet for at sidde og skrive i papirkompendier.

Agumentation: Ansøgningen ligger på platformen så eleverne kan læse/lytte den der.

Modifaction: Jeg har designet ansøgningen som thinglink 

Redefinition: Eleverne bruger thinglink som værktøj til bedre at kunne forstå hvordan de skal skrive en ansøgning.

tirsdag den 15. september 2020

Referat af dagens undervisning.


 Vi har startet dagen med opsamling fra sidst. Tech hold spot kom med et bud. Hanne har talt om praktikumudfordringen. Vi har set på en af de andre elevers praktikumudfordring som et eksempel på en begyndelse. Vi har talt frem og tilbage omkring hvad de elever gør som ikke har de andre moduler. aftalen blev at de pågældende elever kontakter underviserne. 


Hanne fortæller omkring brugen af blogs, og de gadgets der skal være på bloggen.  Vi har set på copyright regler og er blevet informeret om creative commons. 

Vi arbejder med speed dating udfra en Hiim og Hippe model. Se vedhæftede billeder. Vi har arbejdet med 4 forskellige didaktiske modeller. efterfølgende skulle man gå ud i sin stamgruppe og vælge hvilken model man ønskede at arbejde med. Vi ønskede at arbejde med SAMR modellen  https://padlet.com/lillehanne/d5sd6wizs7o8sa6p

tirsdag den 8. september 2020

Dagens Studiegruppemøde

 Vi har i dag haft et zoom møde Sanne, Theis og jeg. Michael kunne desværre ikke være til stede, da han havde undervisning. Vi har drøftet følgende:

Mettes praktikumudfordring. Hun har efter nærmere overvejelse skiftet problemstilling, da hun har observeret nogle forskellige udfordringer i sidste uges undervsining. Dette blev drøftet på mødet og vi talte i den forbindelse om:

  • Elevmotivation
  • Elevernes skolemæssige færdigheder og niveau, ift. "er eleverne gearet til opgaven?" Er de klædt godt nok på? 
  • Hvilke læringsstile har den enkelte elev?
  • Eleverne siger et, og mener i virkeligheden noget andet. eks. "Dette gider jeg ikke/Dette giver ikke mening/Hvad skal jeg bruge det til. Kan oversættes til: Jeg forstår ikke opgaven, derfor ved jeg ikke hvordan jeg skal løse den.

  • Vi talte om Theis' praktikumudfordring som omhandler transfer fra teori til praksis igennem QR koder, igen motivation. Hvordan får vi eleverne opmuntret til at gøre deres bedste. Er der nogen gange gruppedynamik i klasserne der betyder at laveste fællesnævner bliver toneangivende? 

  • Hvordan kan vi opmuntre eleverne til at reflektere over den stillede opgave istedet for bare at producere. Theis påpegede at det er en problematik, da det ligger dybt i mange håndværks knoglemarv; Se at blive færdig og kom videre til næste opgave. 

  • Vi talte om at det var særdeles vigtigt, kun at bruge digitale platforme hvor det giver mening. Eleverne kan meget hurtigt isolere sig ved hver sin skærm i et klasselokale og så tordne derud af, uden at få opvelsen af et fælles læringsrum, hvor vi taler om det lærte og hænger opgaven op på et egentligt læringsmål som eleverne skal forstå.

  • Afsluttende blev vi enige om at lege "fluesmækkerleg med balloner ved næste undervisningsgang, da vi har aktiviteten.

xxx 6,5 mm kaburator monteres på Simon Henriksens Pgo